Traume - når heling begynder med at føle sig mødt

Når heling begynder med at blive mødt

Når heling begynder med at blive mødt

Traumer er ikke altid noget, man ved, at man har. Ofte lever de videre som reaktioner i kroppen, i relationerne og i måden, man er med sig selv på.

Måske mærker du det som uro. Som en indre vagtsomhed.Som overansvar eller behov for kontrol. Som afstand til andre – eller til dig selv. Som en vedvarende fornemmelse af ikke helt at være hjemme i dig selv.

Mange lever længe med sådanne reaktioner uden at forbinde dem med tidligere erfaringer.

Vi kan forstå det som vores personlighed og kan komme til at dømme det som svagt. Som noget, vi burde kunne tage os sammen til at få gjort noget ved. Men ofte er det spor efter situationer, hvor noget blev for meget – og hvor man stod alene med noget der var for voldsomt, og for længe.

A calming therapy room designed for trauma-informed support.

Traumer er ikke kun det, der skete

Traumer kan opstå i mange sammenhænge: overgreb, omsorgssvigt, vold, tab, sygdom eller gentagne oplevelser af ikke at blive set, beskyttet eller taget alvorligt.

For nogle knytter det sig til én tydelig hændelse også kendetegnet som chok- traume. For andre er det mere diffust – noget, der er sket over tid, ofte i relationer, hvor man var afhængig af andre og oftere end vi ved, handler det om alt det der aldrig var, og som vi havde så meget brug for.

Det afgørende er ikke hændelsens størrelse. Det afgørende er, hvordan den blev oplevet – og om man stod alene med den.

Når kroppen husker

Traumer lever sjældent kun som minder. De lever som reaktioner. Som angst eller nedtrykthed. Som vrede eller følelsesløshed. Som spændinger og smerter i kroppen. Som en konstant indre alarm en sitren og en tydelig parathed til at handle på det værst tænklige til enhver tid.

For nogle bliver relationer svære. For andre bliver det at mærke sig selv for overvældende – eller næsten umuligt.

Disse reaktioner er ikke tegn på, at der er noget galt med dig. De er tegn på et nervesystem, der har forsøgt at beskytte dig.

Når støtte gør en forskel

Det, der ofte mangler i traumatiske erfaringer, er ikke vilje eller styrke – men at blive mødt. At nogen ser det, der skete eller det der aldrig var og det, det gjorde ved dig, uden at presse, forklare eller minimere den virkelighed der blev din.

Når reaktioner bliver forstået som beskyttelse fremfor svaghed, kan noget begynde at løsne sig. Når tempoet sænkes, og der er plads til både grænser og ambivalens, kan kroppen gradvist falde mere til ro. Når man ikke længere skal bære det alene, opstår der mulighed for bevægelse og med bevægelse kommer muligheden for at noget kan blive anderledes.

Heling sker sjældent gennem viljestyrke. Den begynder ofte i relationer, hvor man oplever sig set, respekteret og taget alvorligt. Ikke nødvendigvis fordi det svære forsvinder –men fordi det ikke længere står alene.

Tak fordi du læste med så langt - jeg vil med nysgerrighed læse din kommentar, hvis du vælger at dele dine tanker.

Alt det bedste til dig

Cristina